Er der en risiko for æggestokcancer efter
hormonbehandling ved reagensglas-børnebehandling?
- af Svend Lindenberg, Professor dr.med.
![]()
|
Flere forskere har interesseret sig for, om der virkelig er en risiko på
lang sigt for æggestok cancer, når kvinder der har gennemgået in vitro
fertilisationsbehandling for at få en æggestokcancer. Tanken er ikke
fremmed, idet man jo i andre situationer, hvor hormonværdierne i kroppen
stiger f.eks efter en graviditet eller ved lang tid hvor nogle kvinder ikke
har haft menstruation, det der kaldes anovulation, jo netop finder en let
øget risiko for æggestok- og brystcancer. Man kunne så tænke sig, at de der
har været udsat for IVF behandling, som jo giver høje hormonværdier i
blodet, skulle kunne forårsage en langtidsrisiko for specielt
æggestokcancer. Tidligere har enkelte
studier indikeret, at der skulle være en sådan risiko.
Når man gennemgår de sidste års videnskabelige litteratur indenfor området og ser på resultaterne herfra, så kan man med stor sikkerhed sige følgende: At generelt har ufrivillig barnløse kvinder en let forhøjet risiko for æggestokcancer, og når man ser på denne gruppe, er der ikke nogen øget risiko blandt de kvinder som får medicinsk behandling for deres infertilitet overfor dem, som aldrig bliver behandlet. Sagt med andre ord: den medicinske behandling for ufrivillig barnløshed øger ikke kvinders risiko for ovarie-æggestokcancer. Yderligere er der ret sikre beviser for, at kvinder der kommer i behandling for ufrivillig barnløshed har en lavere risiko end de kvinder som aldrig kommer i barnløshedsbehandling, for at få æggestokcancer. Lige så sikre data foreligger ikke for brystcancer, men de data der foreligger indikerer ikke, at kvinder der er i behandling med fertilitetsmedicin har en større risiko for brystcancer end baggrundsbefolkningen. Der er endda enkelte arbejder, der viser, at hvis man har været i Klomifencitrats-behandling, skulle man have en mindre risiko end kvinder, som ikke har været i behandling.
Konklusion Det kræver et utroligt stort patientmateriale overhovedet at vise, at der er en øget risiko. Man kan også med sikkerhed sige, at de medicinske produkter vi i dag anvender til at reagensglasbørnebehandling i sig selv ikke øger risikoen for æggestokcancer eller brystcancer, og at man også må sige, at hvis der er en øget risiko for ufrivilligt barnløse for at få ovarie- og æggestokcancer, så vil den blive sænket til det som baggrundsbefolkningen har af risiko, hvis de bliver gravide. Ref: Risk of cancer after use of fertility drugs with in-vitro fertilisation af: Alison Venn, Lyndsey Watson, Fiona Bruisma, Graham Giles, David HealyThe Lancet, vol 354 November 6, 1999. Ref: Assisted Reproductive Technology and Incidence of Ovarian Cancer: A Meta Analysis af: Sonya Kashyap, MD, FRCS ©, David Mother, ph.D, Michael Fung Kee Fung, MD (C) and Zev Rosenwaks, MDObsterics & Gynecology, 2004;103:785-794. |
|
|
|
|
|
SL - 1 Dec 2006 |