Nogle kvinder, der lider af ufrivillig barnløshed kan have svært ved at få tilstrækkeligt antal æg ved hormonbehandlingen. Sådanne  kvinder kaldes  for "low respondere" eller på dansk dårlige ægge danner. At være dårlig til at lægge æg kan skyldes mange ting, men den  hyppigste er, at kvinden er blev ældre og ikke længere har så mange æg tilbage i sine æggestokkene. Dette kan man så få bekræftet ved blodprøver. Her vil man typisk hos kvinder i den tidlige overgangsalder se forhøjede værdier i blodprøven af FSH (det follikelstimulerende hormon, blodprøven skal tages på et tidspunkt mellem 3-6 dagen i cyklus. Udenfor dette tidspunkt er denne værdi også hos normale fertile kvinder nemlig også høj.) 

Men alligevel ser man også low respondere i en gruppe af ufrivilligt barnløse kvinder, som ikke er i overgangsalderen. Disse kvinder viser sig typisk ved at have lidt kortere cyklus end 28 dage, og ved almindelig hormonbehandling et lavt antal ægblærer.

Typisk sker der det ved hormonbehandlingen til f.eks. IVF at selv om man øger dosis af FSH fra  150 iu per dag til 400 - 500 iu per dag, så får man kun 1-4 æg ud alligevel.

Hvad er så mekanismen hos disse low respondere?
Ja, - hos en normal kvinde dannes før menstruationen måske flere hundrede æg anlæg, der alle er lige gode til at blive det endelige æg ved ægløsningen i næste cyklus. (Se ovenstående figur.)  Men naturen har gjort det så hensigtsmæssigt at næsten alle disse æganlæg går til grunde inden den endelige ægmodning i næste cyklus. Hvis ikke denne mekanisme var til stede, ville kvinderne jo få alt for mange æg til ægløsning. Denne udvælgelse af det endelige æg foregår normalt lige efter menstruationen på ca. 5-8. dagen i cyklus, ved at en ægblære tager føringen, og sender signaler til de andre om at gå til grunde.

Hvis så man starter sin hormonbehandling inden disse signaler starter, altså på 3. dagen hos en normal kvinde - ja, så redder man flere af æggene, og dermed får man flere æg til at modne sig.

Hos low responderene mener man, at denne udvælgelse af det endelige æg ved en lille fejl allerede foregår før menstruationen starter. Derfor hjælper det ikke at give mere hormon til disse kvinder efter deres normale menstruationstidspunkt.

Hvad gør man så?
Målet er at starte hormonbehandlingen hos disse low respondere før den dominerende follikel udvikles. Dette tidspunkt ligger allerede på 23-25 dagen i cyklus inden. Dette har man nu mulighed for, idet der er udviklet nye medicinske præparater de såkaldte GnRH- antagonister. Disse stoffer kan afbryde den normale menstruationscyklus tidligt på 23- 25 dagen og fremprovokerer en menstruationsblødning, uden at forstyrre udviklingen af de primitive æganlæg. Når så kvinden har fået blødning kan man stadigt nå at stimulerer de æganlæg, der nu ikke er blevet stoppet endnu.  Dette kaldes CRASH-IVF.

Så en sådan behandling ser ud på følgende måde:

	Når kvinden får menstruation ringer hun til klinikken og får en tid på 21. dagen til start.
	På 21. dagen i hendes cyklus får hun denne antagonist, der inden for normalt 3 dage fremtvinger en menstruation.
	På 2. dagen fra menstruationsstart giver man så FSH hormonet i store doser på 400 iu dagligt eller højere.
	Når folliklerne bliver ca. 14 mm store starter man igen med antagonist behandlingen sammen med FSH behandlingen for at undgå at kvinde for ægløsning for tidligt.
	Når ægblærerne er ca. 18 mm store gives som normalt det ægløsende hormon hCG og æggens udtages som ved almindelig IVF.

Resultater
I en dansk forsøgsserie med disse meget svære behandlinger af low respondere er der foretaget 10 ægudtagninger, hvor af 4 blev gravide.

Top