Hvis du er kvinde der mener du har PCO symptomer men er over den fertile alder,

så tag denne artikel med til din læge.

Hvis du er kvinde der mener du har PCO symptomer men er over den fertile alder, så tag denne artikel med til din læge.

Baggrund:

Selv om man som kvinde er kommet udover den fertile alder kan man godt stadigt lide af PCO sygdommen. Nu hedder den bare blandt læger det metaboliske syndrom.

Er PCO-tilstanden hos kvinder i virkeligheden det metaboliske syndrom, som vi kender fra mænd?

 

Svend Lindenberg, Professor Dr. Med., Nordica Fertilitetsklinik, Lygten 2c. 2400 NV, Hanne Udengaard, Forskningssygeplejerske, Herlev Fertilitetsklinik, Herlev Hospital, 2730 Herlev

 

Forståelsen for patogenesen til det metaboliske syndrom og dertil hørende insulinresistens, er ved at blive mere og mere kompleks. Faktorer som abdominal fedme, fysisk inaktivitet, kostens sammensætning og genetiske faktorer, ser  alleud til alle at have betydning for udviklingen.

Professor G.N. Reaven (1) sætter insulinresistens i direkte korrelation til det metaboliske syndrom, og konkluderede, at insulinresistensen indeholder såvel en genetisk komponent som et metabolisk element, der kommer til udtryk ved fysisk inaktivitet og fedme. Specielt er den abdominale fedme af central betydning for udvikling af det metaboliske syndrom.

 I dag må man opfatte fedtvævet, og specielt det abdominale fedtvæv, som et meget spændende endokrint organ, som secernerer flere forskellige faktorer, herunder TNFa (tumor necroting factor),  IL-6 og leptin, som alle har betydning for udviklingen af insulinresistensen og den følgende dyslipidæmi, arteriosklerose og glucoseintolerance.

Det har været utrolig svært klinisk at få afgrænset det metaboliske syndrom, og flere forskellige definitioner har været debatteret.

The National Cholesterol Education Programme Adult Treatment Panel III introducerede i 2001 en

god og let forståelig definition, specielt mhp. risikovurdering af de kardiovaskulære risikomomenter.

Deres definition benyttes uden oral glukosebelastning eller måling af plasmainsulin, hvilket gør den meget operativt i dagligdagen. De opfatter abdominal fedme og fysisk inaktivitet som hovedforklaringer på syndromet, som opstår hos genetisk disponerede individer. Man er også her klar over, at insulinresistensen er en væsentlig patofysiologisk faktor.

 Der er således enighed om, at det metaboliske syndrom består af en bred samling af forskellige patofysiologiske tilstande, samt at det abdominale fedt er en meget væsentlig faktor i udvikling af disse faktorer. Det er nødvendigt at sætte fokus på fedme, motion og risikofaktorer som type II diabetes og kardiovaskulære sygdomme. (2)

Når man læser denne fremstilling som gynækolog, er det oplagt at se med nye øjne på PCO-sygdommen. Her er der heller ingen tvivl om, at insulinresistensen i musklerne er omdrejningspunkt for patofysiologien. Ligeledes er der ingen tvivl om, at genetiske faktorer er med til at definere syndromet, og at man i dag må sige, at det abdominale fedt spiller en helt central rolle ved såvel vurdering af risiko som ved behandling.

Rotterdam-definitionen fra 2003 af PCOS: At kvinden opfylder 2 ud af 3 symptomer: Polycystiske ovarier ved ultralydsskanning, hyperandrogensime  og oligo-/anovulation, er i mine øjne bare medløbere hos den kvindelige ”metabolisk-syndrom-patient”, hvor hyperinsulinæmien stimulerer æggestokkene til at lave små, antrale testosteronproducerende follikler, de såkaldte PCO. Den abdominale fedme omsætter de derved producerede androgener til østrogener, som forstyrrer hypofysehormonerne og ovariefunktionen resulterende i anovulationen -  og som følge af dette får man så en PCO-patient. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at PCO som syndrom formentlig i fremtiden vil være at betragte, som den kvindelige afart i den fertile alder af det metaboliske syndrom.

I en lille undersøgelse fra IOWA, blev 258 PCOS kvinder i fertil alder screenet for metabolisk syndrom ud fra ATPIII kriterierne.

Screeningen viste at 20-40 % havde metabolisk syndrom. I gruppen med hyperandrogenisme var incidensen 40 %. (3)

Et lille studie fra Kaplan Medical Center i Rehovot, Israel, sammenlignede en gruppe postmenopausale kvinder med og uden PCOS.

Studiet viste at PCOS-kvinderne havde:

-         Højere BMI (35,4 vs. 25,5)

-         Større abdominalomfang (118 cm vs. 84,5 cm)

-         Højere incidens af T2DM (50% vs. 8%)

-         Højere incidens af dyslipidæmi (forhøjede triglycerider og/eller lav HDL-cholesterol) (85% vs.30%) (4)

-          

Hvad kan vi lære af dette?

Det er vigtigt ikke kun at betragte PCO-syndromet, som en tilstand relateret til infertilitet, men at være opmærksom på, at infertiliteten bare er en sekundær parameter. Disse patienter skal, uanset hvor de er i deres livscyklus, behandles for deres insulinresistens på den ene eller anden måde.

En PCO-pige, hvad enten hun er tyk eller tynd, skal risikovurderes i forhold til de samme funktioner og risici som det metaboliske syndroms patient har, dvs. risiko for type II diabetes, kardiovaskulære problemstillinger samt dyslipidæmien.

Som et minimum anbefales det at udrede PCO-kvinden med hensyn til:

- Abdominalomfang > 80 cm (>88 cm for mænd)

- Faste-triglycerider > 1.7nmol/l

- HDL-cholesterol < 1,3 nmol/l

- BT > 130/85

- Faste-BS > 6,1

 Hvis mindst 3 af disse risikofaktorer er opfyldt, har kvinden metabolisk syndrom. Jo flere risikofaktorer, desto mere alvorlig prognose, men blot en enkelt positiv faktor, bør afstedkomme tiltag. Ved forhøjet Faste-BS anbefales det at supplere med en 2h OGTT.

Sammenfatningsvis må man sige, at PCO-syndrom og det metaboliske syndrom i store træk skal behandles på samme måde med diæt, medicin der kan øge insulinfølsomheden samt motion - og om nødvendigt vægtreduktion.

Alt sammen fokuserende på at undgå det abdominale fedt og/eller øge insulinfølsomheden i musklerne for i sidste instans at forebygge senere helbredskomplikationer.

Referencer:

1.      Reaven GM. Role of insulin resistance in human disease. Diabetes 1988;37:1595-107.

2.      Madsberg S, Adstrup A,. Fedme, metabolisk syndrom og hjerte-kar sygdom. Ugeskrift for Læger,166/17, pp 1561.

3.      (Shoff et al Fert Steril 2007)

4.      ORGYN Online Magazine 4 apr 2005, Source: Maturitas 2005;50:331-6

 

 

 

 
 

 


SL - 8. Januar 2008