Har drengebørn født efter fertilitetsbehandling 

dårligere sædkvalitet ?

 

Af Svend Lindenberg

En forskergruppe fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion og Syddansk Universitet har undersøgt sædkvaliteten hos en gruppe på 1.925 værnepligtige. 47 af dem var undfanget med en eller anden form for lægelig hjælp, og deres sædkvalitet var væsentlig ringere end de andres.

Denne nyhed er kommet i den danske presse og har på mange måder bekymret både forældre til børn født efter fertilitetsbehandlinger og til læger, som behandler ufrivilligt barnløse.

Det man må sige om undersøgelsen er, at netop de mænd, som er undersøgt i denne videnskabelige artikel jo for de  flestes vedkomne er undfanget, den gang fertilitetsbehandling meget sjældent var IVF, men hovedsaligt inseminations behandlinger under meget primitive forhold. Man kan således ikke drage direkte konklusioner overfor den behandling vi i dag foretager og de resultater som denne undersøgelse er kommet frem til. Specielt er der med sikkerhed ingen ICSI børn i denne undersøgelse, da denne teknik kom til meget senere.

Det man som læge alligevel kan stå tilbage med er , at der nok er en genetisk disposition til dårligere fertilitet, når man behandler patienter, der selv har dårlig fertilitet. Hvorvidt, dette er en væsentlig årsag til resultaterne i denne undersøgelse, eller at det er andre forhold, må vi afvente flere undersøgelser. Man må dog understrege at de fund der er gjort i undersøgelsen, ikke indikerer en meget alvorlig nedsat fertilitet hos disse mænd, men en tendens.

 

Læs mere om denne artikel på: http://politiken.dk/videnskab/article217921.ece

 


 

 

 

http://politiken.dk/videnskab/article217921.ece

 

 

 

En forskergruppe fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion og Syddansk Universitet har undersøgt sædkvaliteten hos en gruppe på 1.925 værnepligtige. 47 af dem var undfanget med en eller anden form for lægelig hjælp, og deres sædkvalitet var væsentlig ringere end de andres.

Top


SL -
27 Dec 2006