From: lone
Date: 29 dec 2004
Time: 13:32:58 +0100
Remote Name: 80.161.1.66
hej Jan.. Har gennem årene fulgt din fantastiske side, hvor man virkelig kan få kvalificeret rådgivning når man er så uheldig at være ramt af barnløshed. Jeg er i dag 40 år, og har i mit liv været gravid 4 gange. Første gang som 18 årig, hvor en enkelt måneds sjusk med p-pillen resulterede i en graviditet, som jeg valgte at afbryde af forskellige årsager. Som 24 årig havde jeg mødt manden jeg gerne ville have børn med og vi forsøgte i 3 år førend vi søgte behandling. Jeg blev insemineret, og blev gravid i første forsøg.(uforklarlig barnløs) Jeg fik svamp netop som graviditeten kunne konstateres. Tænkte at det var pga. behandlingen. Fik en velskabt dreng i 1992.Brugte derefter aldrig prævention,ville gerne have et barn mere, men der skete ikke noget. I år 2000 møder jeg en ny mand som jeg gerne vil have et barn med, men det kunne ikke lykkes. I 2003 opsøgte jeg en privatklinik, jeg er nu 39, jeg bliver insemineret og det lykkes igen i første forsøg, igen får jeg svamp...Det er nu min overbevisning at mine manglende graviditeter har noget med surhedsgraden i skeden. Jeg tror jeg slår sædcellerne ihjel, hvilket mit imunforsvar ikke kan komme til når sæden srøjtes op i skeden. Som knapt 40 årig føder jeg mit andet barn. I dag er min søn 10 mdr. gammel og jeg har netop konstateret at jeg er blevet gravid på naturlig vis. Det skal siges at i denne måned hvor det er lykkedes har vi ikke haft noget aktivt sexualliv, kun en enkelt gang som så altså har været nok! Netop i denne måned har jeg været på en penicillin kur omkring ægløsningstidspunktet, og igen i disse dage hvor jeg har konstateret at jeg er gravid, og har i denne omgang ikke haft svamp. Det jeg vil sige med mit indlæg er at jeg tror nogle kvinder som jeg selv danner antistoffer mod sædceller. Jeg synes i hvert fald at det er bemærkelsesværdigt. Er det mon noget der er forsket i? Jeg vil da af egen erfaring sige at hvis graviditet kan opnås på andre måder end med piller og sprøjter er det da langt at foretrække. En svampe/penicillinkur kunne måske i nogle tilfælde et noget mere skånsom behandling! Hvad er din kommentar til ovenstående?